Artikel

Fem tips til sikker kørsel med høretab

Hvor meget bruger du din hørelse, når du kører bil? Sikkert mere, end du umiddelbart tror. 

Synssansen er naturligvis den vigtigste, når du kører bil. Men det er hørelsen, der gør, at du kan høre udrykningskøretøjernes sirener, advarende dyt fra medbilister eller den ildevarslende rumlen, hvis du i et øjebliks uopmærksomhed krydser de stiplede vejbanemarkeringer.

Her får du vores gode råd til sikker kørsel med et høretab. 

At køre bil med høretab

Uopmærksomhed er en af de direkte årsager til over halvdelen af alle dødsulykker i trafikken. Derfor er det en rigtig god idé at have fuld opmærksomhed på vejen og omgivelserne, når du kører bil.

Vi giver dig her fem gode tips til at køre bil, når du har nedsat hørelse: 

  1. Sørg for, at dit høreapparat er renset og har nye batterier - eller at det er ladet op, hvis du har genopladelige høreapparater. 

  2. Undgå distraktioner, og hold altid øjnene på vejen. 

  3. Skru ned for radioen, eller bed dine medpassagerer om ikke at være for højlydte, så det ikke forstyrrer dig og din kørsel. 

  4. Læg telefonen væk. Hvis du ikke kan undgå at skulle føre en telefonsamtale, imens du kører bil, så brug dine høreapparater som trådløse høretelefoner. De fleste moderne høreapparater har denne funktion, og det gør telefonsamtaler i bilen nemmere og mere sikkert. Hvis du er i tvivl, om du kan det med dine høreapparater, så send en mail til os på kundecenter@dkhc.dk, og få svar. 

  5. Overvej at investere i et større bakspejl, så du har bedre udsyn og overblik over dine omgivelser. Det kan give dig en ekstra tryghed. 

Kniber det med hørelsen?

Selvom høretab ikke påvirker din evne til at køre en bil, skader det ikke at tage sine forholdsregler.

Hører du ikke så godt, som du plejer? Og har du måske haft nogle ubehagelige oplevelser i trafikken? Eller er dine nærmeste utrygge ved at køre med dig?

Så er det helt klart en god idé at få tjekket din hørelse.  

Bestil en gratis og uforpligtende høretest

Nedsat hørelse – du er ikke alene, og der er hjælp at hente 

Måske er du blot ved at komme dig over en voldsom forkølelse, eller måske er dine øregange bare stoppede til, men hvis du reelt set lever med nedsat hørelse, så er der hjælp at hente.

Det er helt normalt, at høretab udvikles gradvist med alderen, og det skønnes, at en tredjedel af befolkningen over 60 år lever med nedsat hørelse. Så du skal bestemt ikke føle dig alene eller anderledes.  

Desuden er det vigtigt at tage nedsat hørelse seriøst, da et ubehandlet høretab kan have nogle ærgerlige og også alvorlige konsekvenser for helbredet og livskvaliteten. 

Sådan påvirker et ubehandlet høretab din sundhed og livskvalitet 

Uanset om du lider af høretab eller ej, så følger der et stort ansvar med, når du kører bil. Undgå distraktioner, og hold altid blikket på vejen. Book en høretest uden ventetid i et hørecenter nær dig, og få styr på din hørelse.  

Hvis det viser sig, at du kunne have gavn af et høreapparat, så er det også værd at skrive dig bag øret, at… et høreapparat kan være med til at forlænge dit liv 

Kilde: Rådet for Sikker Trafik 


Vil du vide mere?

God livskvalitet hænger sammen med god hørelse. Du kan gøre meget selv. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få tips, råd og spændende historier direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig i bunden af nyhedsbrevet.


Kender du en, der også kunne have glæde af at læse denne artikel, så del endelig
knapperne til formålet finder du herunder:

Guide: 5 gode råd til påske med høretab

20 marts 2023

Læs vores bedste tips til at få det optimale ud af påskedagene, hvis du eller en, du holder af, har en hørenedsættelse. Påsken er lidt sjovere, hvis alle er en del af snakken og hyggen om påskebordet. 

Guide: 5 gode råd til din påske med høreapparat

19 marts 2023

Læs vores bedste tips til, hvordan du får det optimale ud af påskedagene, når du har høreapparat - lige fra gode råd til, hvor du skal sidde ved påskebordet, til smart tilbehør til dit høreapparat. 


Se mere