At leve med høretab

Hvorfor skal du ikke leve med dårlig hørelse?

Dårlig hørelse, som ikke bliver taget hånd om, er ikke godt for dig, din hjerne og din livskvalitet. God hørelse er nemlig vigtigere, end man umiddelbart lige tror. Den er vigtig for, at du bliver socialt stimuleret og kan deltage ordentligt i samtaler med andre mennesker. Men din hørelse har også en beskyttende funktion, som ligger dybt i os mennesker.

Vi har altid brugt hørelsen til at lytte efter byttet i skoven eller fjenden i mørket, og det bruger vi også i dag, dog i andre sammenhænge. Vi bruger hørelsen, når vi fx bevæger os rundt i trafikken eller blot på jobbet, hvor vi skal kunne følge med for at kunne løse arbejdsopgaverne på bedste vis.

Jeg lagde mærke til, at jeg mundaflæste til møder på arbejdet, men trods det var jeg altid meget usikker på, hvad der egentlig blev sagt. På mit arbejde kan jeg mærke, at jeg nu bedre kan bidrage til møderne. Jeg kan bedre høre snakken. Enten face-to-face eller hvis man er sammen flere til et møde. Og jeg kan meget hurtigere bidrage med de input, som jeg har. Det har gjort mig gladere i min hverdag. Både derhjemme og på mit arbejde.

1. Dårlig hørelse betyder, at din hjerne ikke stimuleres på rette vis

Lyde og social aktivitet stimulerer din hjerne, men hvis du lever med ubehandlet, nedsat hørelse, udsættes din hjerne ikke for den rette stimulering. Det kan medføre følgende konsekvenser:

  • Du bliver træt og trækker dig fra sociale sammenhænge, for det er udmattende ikke at kunne følge med
  • Din hjerne er på konstant overarbejde for at opfange og lokalisere lyde
  • Dine øvrige sanser kan forsøge at slå ind for at kompensere for din hjernes overarbejde

2. Der kan være sammenhæng mellem høretab og demens

Med et ubehandlet høretab, er der større risiko for, at du hurtigere udsættes for et kognitivt forfald – og der er endda gennem nogle studier vist en sammenhæng mellem det at leve med et ubehandlet høretab og udviklingen af demens.

Studierne dokumenterer ikke, at høretab direkte fører til kognitivt forfald, men at de mentale og sociale konsekvenser af et høretab formentlig bidrager til forfaldet. Derfor kan en forbedring af hørelsen ved hjælp af høreapparater mindske de negative psykiske virkninger af et høretab og øge evnen til at deltage i kognitivt stimulerende aktiviteter såsom sociale aktiviteter, som bremser kognitivt forfald.

3. Diabetes og høretab kan hænge sammen

Diabetikere har dobbelt så stor risiko for at udvikle et høretab sammenlignet med mennesker, der ikke lider af diabetes. Du kan læse mere om diabetes og høretab, og hvad du kan gøre for at mindske risikoen for høretab her.

4. Depression

En del med ubehandlet høretab bliver ramt af depression. Når man har problemer med at indgå i sociale sammenhænge, har man risiko for at blive ensom. Derudover kan et høretab medføre dårligt selvværd, fordi man er nødt til at bede om hjælp med at høre. En depression er alvorlig og skal behandles, så hvis du tror, du har en depression, er det vigtigt at du snakker med din læge eller en psykolog. Dog kan du måske forbedre eller helt undgå en depression, hvis du er opmærksom på tegnene på nedsat hørelse, så du kan behandle dit eventuelle høretab.

Vil du høre bedre? Din hørelse er i trygge hænder hos os. Bestil tid til en gratis og uforpligtende høretest - så skal du ikke bekymre dig om din hørelse igen. Bestil tid til høretest

Hvordan får jeg et høreapparat? Ring på 70 230 560

Det er vigtigt at tage hånd om dårlig hørelse, så lyde og social aktivitet stimulerer din hjerne på bedste vis, og her kan du selv til en vis grad have indflydelse. Høreapparater kan hjælpe dig til en bedre hørelse og til at nyde alle lyde og sociale sammenhænge. De kan hjælpe din hjerne med at slappe af, så du også kan få mere overskud i din hverdag.

Kontakt dit lokale Dansk HøreCenter og bestil en tid til en gratis høretest og få hjælp til at vælge den helt rigtige høreapparatløsning til netop dig, dine ønsker og behov.

Kundernes bedømmelse af Dansk HøreCenter er Fremragende

Vil du vide mere om at leve med et høretab?

Hos Dansk HøreCenter er vores specialister altid opdateret med den nyeste viden om hørelse, høretab og ikke mindst behandlingsmuligheder. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan bestille en tid til dig i din lokale afdeling.

Har din nærmeste et høretab?

Det kan være svært at erkende, at man lever med nedsat hørelse. Måske er det, fordi de er for stædige og har brug for et lille skub fra de nærmeste.