Guide: Sådan taler du med dine forældre om høretab
Har din mor eller far svært ved at høre? Vores guide giver dig 5 gode råd til at tage snakken om høretab, så du kan motivere din forælder til at få tjekket hørelsen.
Læs 3 vigtige nedslag i Demants 120 års historie med livsændrende hørebehandling - og få et indblik i, hvordan høreapparatet gik fra simpelt hørerør til avanceret teknologi, som du kan opleve den i Oticons nyeste høreapparat Intent™.
Når Dansk HøreCenter i 2025 bliver til Audika, bliver vi også en del af en virksomhed med hele 120 års erfaring med at hjælpe mennesker til at få en bedre hørelse.
Audika er nemlig en del af den traditionsrige danske virksomhed Demant, der også udvikler og producerer de verdensberømte Oticon-høreapparater.
Faktisk kan historien om høreapparatets udvikling nærmest fortælles gennem historien om Demant.
Vi skal helt tilbage til 1904, hvor Hans Demant bestilte et simpelt høreapparat hjem for at hjælpe sin hustru Camilla, der fik et høretab i en tidlig alder.
Dét blev begyndelsen på det, der i dag er en verdensomspændende virksomhed med over 21.000 medarbejdere i over 130 lande.
Læs 3 vigtige nedslag i Demants 120 år lange historie nedenfor.
Indtil slutningen af 1800-tallet var simple hørerør eller “høretrompeter” de eneste hjælpemidler for mennesker med høretab. Det betød, at livet som hørehæmmet ofte var lig med social isolation.
Dén skæbne ønskede Hans Demant ikke for sin hustru Camilla, da hun som 42-årig fik problemer med sin hørelse. Han ville gøre alt for at hjælpe hende og tog hende med til fremtrædende læger i både Wien og Berlin - men uden resultat.
Så da Hans Demant hørte, at dronning Alexandra af England bar et elektrisk høreapparat ved sin kroning i 1902, rejste han til London for at købe et lignende høreapparat med hjem til Camilla.
Han så et potentiale i de elektriske høreapparater og vandt i 1904 en kontrakt med den amerikanske producent General Acoustic Company. Samme år solgte han sit første høreapparat i hjembyen Odense.
I 1910 døde Hans Demant, og det betød, at hans unge søn William Demant overtog virksomheden og førte den videre sammen med sin mor, Camilla. Over de næste 60 år forvandlede han den lille import-forretning til en verdensomspændende virksomhed, der i dag er førende inden for både audiologisk udstyr, høreapparater og behandling af høretab.
Det viste sig nemlig hurtigt, at William var en driftig og visionær forretningsmand – og en dygtig sælger. I starten rejste han selv landet tyndt på salgsturné, men i 1930’erne havde han fem sælgere ansat, som kørte rundt i hele Skandinavien og solgte høreapparater.
Efter 2. verdenskrig åbnede William den første Oticon-fabrik i Danmark, og allerede året efter besluttede den danske regering som en af de første i verden, at alle danskere med høretab skulle tilbydes høreapparater gennem sygesikringen.
Dét gav Oticon vind i sejlene og blev starten på årtier med store teknologiske fremskridt, for eksempel verdens første digitale høreapparat “DigiFocus”, som kom i 1996.
Siden 1996 har den teknologiske udvikling inden for høreapparater taget syvmileskridt, så høreapparater i dag indeholder et utal af avancerede funktioner og muligheder.
Dét er Oticon Intent™ et godt eksempel på. Intent™ er ikke bare Oticons nyeste høreapparat, men også virksomhedens mest banebrydende høreapparat til dato.
Intent™ er nemlig verdens første høreapparat med hensigtsbaserede sensorer. Det betyder, at høreapparatet kombinerer information fra hoved- og kropsbevægelser, samtaleaktivitet og lydmiljø i verdens første 4D-sensorteknologi.
På den måde tilpasser høreapparaterne sig brugerens specifikke behov - helt automatisk. Samtidig sidder de diskret bag øret og er så lette og behagelige, at man helt glemmer, at man har dem på.
Sådan et høreapparat ville Hans og Camilla Demant knap nok kunne have forestillet sig, dengang de sad med et tidligt elektrisk høreapparat i 1904.
Men én ting har ikke forandret sig: Dengang som i dag er Demant og dermed også Audika, som Dansk HøreCenter bliver lagt sammen med, grundlagt på omsorg og på et ønske om at forbedre menneskers hørelse og sundhed.
Vil du opleve, hvordan Oticon Intent™ kan gøre en forskel i din hverdag?
Har din mor eller far svært ved at høre? Vores guide giver dig 5 gode råd til at tage snakken om høretab, så du kan motivere din forælder til at få tjekket hørelsen.
Overvejer du at få undersøgt din hørelse, men får det bare ikke gjort? Eller kender du en, der går rundt med et ubehandlet høretab? Så læs vores 10 bedste argumenter for at få tjekket hørelsen.
"Hvabehar?" Har din ægtefælle eller forælder en hørenedsættelse? Læs vores bedste råd til, hvordan du kan hjælpe som pårørende.