Artikel - opdateret d. 2. maj 2023

5 myter om hørelse og høreapparater

Mange danskere lever med nedsat hørelse i lang tid, før de får et høreapparat. Faktisk går der i gennemsnit 5-7 år, fra man opdager sin hørenedsættelse, til man gør noget ved den. Men hvorfor er det egentlig så tabubelagt at have et høretab? Måske fordi der desværre stadig findes en del myter om høreapparater og hørelse.

1. "Kun VIRKELIG gamle mennesker bruger høreapparat"

Vores hørelse bliver dårligere med alderen, og derfor er det ofte ældre mennesker, der bruger høreapparat. Men mange mennesker i deres erhvervsaktive år har også problemer med hørelsen..

Faktisk har omkring 300.000 danskere mellem 18 og 60 år svært ved at følge med i en samtale mellem flere end to personer.

I alt regner man med, at op mod hver 6. dansker har problemer med hørelsen. Det er cirka 800.000 mennesker!

Efterhånden som vi bliver ældre og ældre, ændrer vores syn på alder sig også. Middellevetiden for mænd er cirka 79 år, mens kvinder gennemsnitligt bliver 83 år. Så hvornår er man egentlig "gammel"?  

Er du i tvivl, om du går rundt med et høretab?
Bestil en gratis høretest i dag!

 

2. "Høreapparater er store og klodsede"

Sådan var det måske engang i høreapparatets "barndom", men der er sket en kæmpe udvikling inden for høreapparatteknologien.

Moderne i-øret-høreapparater vejer mindre end 10 gram og er så små, at de næsten er ”usynlige” for andre mennesker, da de sidder skjult i øregangen.

Bag-øret-høreapparater er lette og behagelige at have på og sidder diskret bag øret. Og så kan de fås i mange farver, der matcher din hud- og hårfarve.  

3. "Hører du dårligt, er du sikkert lidt langsom"

Høretab er ofte blevet forvekslet med at være ” lidt langsom i optrækket” eller at skulle have "alt fortalt to gange”. Men et høretab har absolut intet med intelligens at gøre.

Får du behandlet dit høretab med et høreapparat, er du lige så kvik i replikken som alle andre.

4. "Du kan ikke gøre noget ved tinnitus"

Det er en udbredt myte, at tinnitus eller ringen og summen for ørene ikke kan afhjælpes.

Men faktum er, at der er flere muligheder for at mindske problemet med tinnitus - afhængig af omfanget. Har du tinnitus, skal du altid starte med at kontakte dit nærmeste Kommunikationscenter eller din ørelæge, så du kan få udredt årsagen til din tinnitus og få lagt en plan for, hvordan din tinnitus kan afhjælpes. 

I visse tilfælde kan tinnitus dæmpes eller afhjælpes med et høreapparat. Op mod 80 procent af mennesker med tinnitus har nemlig også nedsat hørelse. Så har du fået udredt din tinnitus, er det også en god idé at få tjekket din hørelse. 

Læs mere om tinnitus og behandlingsmulighederne her.

5. "Støj skal være VIRKELIG høj for at skade ørerne"

Mange tror, at det kun er meget høje lyde og larmende koncerter, der kan være skadelige for hørelsen. Men mindre kan også gøre det.

pas på hørelsen, hvis du for eksempel arbejder i en restaurant, et stormagasin, en børnehave eller et andet miljø, hvor der er et konstant højt lydniveau. Vær også opmærksom på lydniveauet, hvis du ofte hører musik i dine høretelefoner. 

Læs mere om høreværn og ørepropper her. 


Vil du vide mere?

God livskvalitet hænger sammen med god hørelse. Du kan gøre meget selv. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få tips, råd og spændende historier direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig i bunden af nyhedsbrevet.


Kender du en, der også kunne have glæde af at læse denne artikel, så del endelig
knapperne til formålet finder du herunder:

Fra hørerør til (næsten) usynlige høreapparater

06 december 2024

Læs 3 vigtige nedslag i Demants 120 års historie med livsændrende hørebehandling - og få et indblik i, hvordan høreapparatet gik fra simpelt hørerør til avanceret teknologi, som du kan opleve den i Oticons nyeste høreapparat Intent™.

10 fantastiske fordele ved at få tjekket din hørelse

12 september 2024

Overvejer du at få undersøgt din hørelse, men får det bare ikke gjort? Eller kender du en, der går rundt med et ubehandlet høretab? Så læs vores 10 bedste argumenter for at få tjekket hørelsen.  


Se mere