Dansk HøreCenter blev etableret i 1994, og er i dag en del af GN Store Nord, der som den første danske virksomhed tilbage i 1869 etablerede en telegraflinje til Rusland. GN Store Nord, der dengang bar navnet Det Store Nordiske Telegrafselskab, blev grundlagt på initiativ fra erhvervsmanden C.F. Tietgen. I dag er GN Store Nord stadig solidt funderet i Danmark og er samtidig en af verdens førende virksomheder inden for intelligente audio-løsninger såsom høreapparater, audiologisk udstyr, høretelefoner mm.
Dansk HøreCenter har de seneste år udviklet sig markant med en kraftig ekspansion i Danmark. En udvikling der er understøttet af masser af nye initiativer i organisationen, hvor vi sætter fokus på mangfoldighed, inddragelse, tillid, gennemsigtige mål og fælles indsats. Der arbejdes desuden med et fokuseret udviklingsprogram for hele organisationen, hvor vi kontinuerligt styrker virksomhedens ledere og teamsamarbejdet. Alle medarbejdere er involveret i denne udviklingsproces og bidrager til stadighed at forbedre trivsel og arbejdsmiljø.
Vi arbejder med den nyeste høreapparatteknologi og moderne kunderådgivning, så vi i dag kan tilbyde en moderne virksomhed, som sikrer en spændende hverdag for dig og bedre livskvalitet for den enkelte kunde. Dansk HøreCenter har 37 afdelinger spredt over hele landet og fordelt på fem teams.
Dansk HøreCenter opfylder DELTAs krav og er godkendt som privat høreapparatforhandler – også af Sundhedsstyrelsen. Det vil sige, at kvalitetskravet for det tekniske udstyr opfyldes, og de etiske retningslinjer for høreapparatbehandling efterleves ligeledes.
DELTA, Teknisk audiologisk Laboratorium står for godkendelsen af private høreklinikker. Såfremt hørecentret er godkendt, vil dette fremgå på DELTAs hjemmeside, og kunder fra denne pågældende afdeling er derfor berettiget det offentlige tilskud.
Det er super godt, at Dansk HøreCenter vægter sociale arrangementer højt blandt kollegaer. Det betyder, at jeg ikke kun taler med mine kollegaer fra andre steder i landet over telefonen, men at jeg også møder dem face to face. Jeg synes, at vi bliver mødt som mennesker, og jeg har en bred vifte af mange søde kollegaer, som altid møder mig dér, hvor jeg er. Jeg kan varmt anbefale Dansk HøreCenter som arbejdsplads.
Mette Thomsen
Dansk HøreCenter er et af Danmarks førende hørecentre med over 100 medarbejdere, som hver dag sætter en stor ære i at yde god service. Vi tilbyder landsdækkende service med 48 klinikker. Find dit lokale Dansk HøreCenter her
Dansk HøreCenter har hjulpet danskerne med deres hørelse i mere end 25 år.
Vi er stolte af at være et af danmarks største private hørecentre, og vi er glade for, at du interesserer dig for os. Hvis noget her på siden giver anledning til spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.