Tilbehør

Pas på dine høreapparater med en tørreboks

Det er vigtigt for dine høreapparater og ikke mindst for dig selv, at du har en elektronisk tørreboks, når du investerer i et høreapparat. Tørreboksen har nemlig flere unikke funktioner, da den både har et tørreprogram og et desinfektionsprogram.

Hvilke funktioner har en elektronisk tørreboks?

Med et tørreprogram såvel som et desinfektionsprogram giver tørreboksen dig følgende fordele:

  • UV-lyset i din tørreboks fjerner 99,9% af alle skadelige bakterier, svampe og vira
  • Den forlænger lydkvalitetens levetid i dine høreapparater
  • Den reducerer risikoen for reparationer af dine høreapparater

Hvis du sveder meget eller opholder dig i fugtige rum og omgivelser – måske har du lige været i fitness eller lignende – så kan du også med stor fordel bruge en tørreboks for at passe bedst muligt på dine høreapparater.

Hvilke apparater kan anvendes i en tørreboks?

Du kan bruge både genopladelige høreapparater og høreapparater med almindelige batterier i din elektroniske tørreboks. Vær opmærksom på, at der er to forskellige tørremåder afhængig af, om du har høreapparater med genopladelige eller almindelige batterier. Du kan læse mere herunder.

Hvordan tørrer jeg mine høreapparater med en tørreboks?

Det er heldigvis nemt og bekvemt for dig at betjene den elektroniske tørreboks. Brug denne guide, når du ønsker at bruge tørrefunktionen:

  • Åbn batterilågen til dine høreapparater (tag gerne batterierne ud for at få det bedste resultat)
  • Placer derefter høreapparaterne i tørreboksen
  • Luk låget til tørreboksen
  • Start affugtningsprocessen ved at trykke én gang på knappen
  • Processen varer blot en halv time

Hvordan tørrer jeg mit genopladelige høreapparat i den elektroniske tørreboks?

Brug denne guide, når du skal tørre dit genopladelige høreapparat i tørreboksen:

  • Sluk dit genopladelige høreapparat, inden du sætter det i den elektroniske tørreboks. Det gør du ved at trykke på trykknappen i 5 sekunder. Tre 1-sekunders grønne blink betyder, at dit høreapparat slukkes.
  • Når apparatet er færdigt med at tørre, skal du lade det afkøle i 5 minutter.
  • Hvis du tager høreapparatet i brug efter tørring og afkøling skal du tænde for høreapparatet. Tænd apparatet ved at trykke på trykknappen i 5 sekunder. Et 2-sekunders grønt blink betyder, at høreapparatet tændes og er klart til brug.

Hvordan desinficerer jeg mine høreapparater med en tørreboks?

Du kan desinficere dine høreapparater med det ultraviolette lys fra tørreboksen. Det sker helt automatisk når du tænder på knappen på tørreboksen og lukker låget. Inden du sætter høreapparaterne i så sørg for følgende:

  • Åbn batterilågen til dine høreapparater (tag gerne batterierne ud for at få det bedste resultat)
  • Placer derefter høreapparaterne i tørreboksen
  • Tryk en gang på tørreboksen
  • Luk låget til tørreboksen

Efter 30 minutter er dine høreapparater desinficeret og tørret.

Hvor ofte skal jeg bruge tørreboksen?

Hvis du ofte opholder dig i et fugtigt miljø, anbefales det, at du bruger tørreboksen regelmæssigt, og ellers benyttes tørreboksen blot efter behov.

Spørgsmål til tilbehør? Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen mandag til torsdag kl. 08.00-18.00 og fredag kl. 08.00-17.00. Du er altid velkommen til at ringe til os, så du kan finde det tilbehør, der passer til dig og dine høreapparater. Ring 70 230 560

Kundeudtalelse:

Det er dejligt nemt at bruge det trådløse tilbehør. Med det trådløse tilbehør, får jeg det optimale ud af mine høreapparater.

Hanne Nymand

Læs Hannes historie

Vil du vide mere om tilbehør til høreapparater?

Hos Dansk HøreCenter er vores specialister altid opdateret med den nyeste viden om hørelse, høretab og ikke mindst behandlingsmuligheder. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan bestille en tid til dig i din lokale afdeling.

Apps til smartphone


Brug din smartphone som fjernbetjening til dine høreapparater.

Trådløs mikrofon


Udvid din hørelse med en trådløs mikrofon.

Trådløs Fjernbetjening


Juster selv lydstyrken på dine høreapparater.

TV-lyd i dine høreapparater

Få lyden fra dit TV direkte i dine høreapparater. 

Online justering af høreapparater

Slip for at skulle forbi en afdeling, når de skal justeres.