"Vi hører sammen"-sponsoratet

Vi mennesker trives bedst, når vi er en del af fællesskabet. Når vi griner sammen, taler sammen og deler vores oplevelser med andre mennesker. 

I Dansk HøreCenter ønsker vi at hylde de mange fællesskaber, der findes i Danmark.

Derfor uddeler Dansk HøreCenter ”Vi hører sammen"-sponsoratet på 2 x 5.000 kr.

Sponsoratet er en kontant anerkendelse på 5.000 kr., som tildeles to udvalgte klubber, hold og sammenslutninger, der skaber fællesskab og sociale aktiviteter for mennesker i deres bedste alder.  

 

Så nemt er det at søge

Er du medlem af en aktiv klub eller forening - eller kender du til en, der fortjener en indstilling?

For at søge om ”Vi hører sammen”-sponsoratet, skal I optage en lille, kort ansøgningsvideo. Og det skal være helt simpelt – I bruger bare jeres mobiltelefon.

Videoen skal vise, hvem I er, og hvad jeres hold laver. Og så skal I fortælle, hvad der gør jeres hold særligt, og beskrive, hvad I vil bruge de 5.000 kr. til.

 

Thorshøj Gl. Skole under én af deres ugentlige træninger
Thorshøj Gl. Skole under én af deres ugentlige træninger

Når I har optaget den lille video, udfylder I ansøgningsskemaet, som I finder ved at klikke på linket nederst på denne side.

Her vedhæfter I videoen, og så kan I sende jeres ansøgning afsted.

Og hvem ved - måske bliver det jer, der vinder ”Vi hører sammen”-sponsoratet på 5.000 kr.?

Ved tilmelding accepterer I samtidig, at vi må filme overrækkelsen af sponsoratet + lave en kort video om jeres hold, og at vi må bruge materialet i kommercielt øjemed. 

Mød nogle af de tidligere vindere

Er du nysgerrig på, hvem der tidligere har fået tildelt Dansk HøreCenters "Vi hører sammen"-sponsorat? Lige her kan du læse mere om Silkeborgs Bordtennisvenner og Thorshøj Gl. Skole, som begge modtog sponsoratet i 2022. 

Silkeborg Bordtennisvenner

I efteråret fik Silkeborg Bordtennis venner Dansk HøreCenters ”Vi hører sammen”-sponsorat. Klubben er en forening med 150 medlemmer i alderen 60-85 år, de mødes tre gange om ugen til træning. Og selvom bordtennis er i højsædet, spiller det sociale aspekt også en vigtig rolle i fællesskabet. For i Silkeborgs Bordtennisvenner er alle over 60 år velkomne, uanset om man er tidligere Danmarksmester eller aldrig har holdt et bordtennisbat i hånden. Udover de tre ugentlige træninger mødes klubben 3-4 gange om året til julefrokost, nytårstaffel, forårsafslutning og sæsonstart.

Silkeborg Bordtennisvenner vil gerne bruge “Vi hører sammen”-sponsoratets 5.000 kr. på at sætte deltagerbetalingen på klubbens sociale aktiviteter ned, så det bliver så billigt som muligt for medlemmerne.

Silkeborg Bordtennisvenner efter overrækkelse
Silkeborg Bordtennisvenner efter overrækkelse

Thorshøj Gl. Skole

I foråret 2022 fik Thorshøj Gl. Skole uddelt ”Vi hører sammen”-sponsoratet. Seniorholdet mødes to gange om ugen til træning og hygge. Når de mødes til træning, er der knald på anlægget og sved på panden, så medlemmerne får arbejdet deres krop igennem. Træningen hjælper medlemmerne så de kan klare alle hverdagens gøremål og samtidig holde sig sunde og stærke så længe om muligt. Udover at gå til de ugentlige træninger, spiller det sociale fællesskab også en vigtig rolle. Derfor afsluttes alle træninger med en kop kaffe, en sodavand eller en kold øl.

Seniorholdet vil gerne bruge “Vi hører sammen”-sponsoratets 5.000 kr. på nyt træningsudstyr og tilskud til en hyggelig sammenkomst for holdet.   

 

Dansk HøreCenter - Vi hører sammen

I Dansk HøreCenter hjælper vi dig med at høre godt, så du kan høre til. Uanset om du er til vandreture eller onsdagsbingo, pigtrådsrock eller P4.

Vi har mere end 25 års erfaring med at hjælpe folk med nedsat hørelse. Og så har vi 37 hørecentre over hele landet, hvor vi tilbyder høretest, høreapparater og tilbehør samt løbende service. 

 

Deadlines

Vi åbner for den næste ansøgningsrunde d. 1. april.