Artikel

Urmennesket kunne ikke overleve uden en god hørelse

Urmennesket kunne ikke overleve uden en god hørelse. Hørelsen har mere end 500 mio. år på bagen og har haft stor betydning for vores forfædres overlevelse. Udviklingen fascinerer og overrasker på mange punkter, men hørelsen er lige så vigtig i dag, som for 500 mio. år siden.

Hvorfor sidder ørene mon dér, hvor de gør?

Ørenes placering tæt på hjernen gør, at vi kan bedømme afstanden og lokalisere, hvor en given lydkilde befinder sig. Forestil dig, hvor vigtigt det har været for vores forfædre at have denne egenskab på jagt efter vildt i skoven og for at undgå fjenden i mørket. Det har simpelthen været altafgørende og en virkelig vigtig sans.

Teknisk set består lyde af lydbølger, som flyver gennem luften og rammer både højre og venstre øre med en minimal forskel, da hovedet ’skygger’ for lydbølgerne. Det betyder, at øret der vender tættest mod fx lyden fra et lyskryds opfatter et højere lydtryk end det andet, der vender væk. Denne mekanisme er nok til, at hjernen efterfølgende kan regne retning og afstand ud til lyskrydset. Hørelsen hjælper os på denne måde med at færdes sikkert i trafikken, som jo også er alfa og omega for vores sikkerhed.

Din hjerne og ører arbejder tæt sammen

Alle vores sanser sidder tæt på hjernen, og det gælder selvfølgelig også for hørelsen. Ørene er udviklet i et tæt samarbejde med hjernen. Dine ører har nervebaner, som baner sig vej direkte ind til selve hjernestammen. Hvorfor er det så smart? Det er smart, fordi det betyder, at du hurtigt kan reagere på lyde. Netop det har vi mennesker haft og har stadig brug for i mange situationer i hverdagen.

Hvad skal du så bruge din hørelse til i dag?

I dag har vi ikke det samme behov for at være på vagt over for fjenden, som vores forfædre havde brug for, men vi har stadig i høj grad brug for vores hørelse. Vi bruger hørelsen hele tiden, fx når vi bevæger os i trafikken, bruger tid med familie og venner – ja faktisk i alle sammenhænge. Udover overlevelse er hørelsen en vigtig del for os som sociale mennesker. Din hørelse er med til at skabe liv og glæde i hverdagen. Din hørelse er også med til at stimulere hjernen og holde den i gang. Det er vigtigt i en verden, hvor vi lever såvel som arbejder længe.

Oplever du udfordringer med hørelsen?

Oplever du, at du har svært ved at høre, hvad folk siger til dig? Føler du dig utryg i situationer, hvor du ikke får alle lydindtryk med? Bare rolig, der er hjælp at hente. Du kan altid få tjekket din hørelse gratis og uforpligtende i et hørecenter nær dig.

Kilde: Hørelsen, nr. 5, 2018


Vil du vide mere?

God livskvalitet hænger sammen med god hørelse. Du kan gøre meget selv. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få tips, råd og spændende historier direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig i bunden af nyhedsbrevet.


Kender du en, der også kunne have glæde af at læse denne artikel, så del endelig
knapperne til formålet finder du herunder:

Høreapparater kan forebygge demens

25 april 2024

Vil du også gerne undgå demens? Et stort studie fra Syddansk Universitet viser, at behandling af høretab med høreapparater kan nedsætte din risiko for at udvikle demens markant. 

Oplev en verden af lyd med Auracast

20 marts 2024

Det helt nye Beltone Serene er ikke bare det mindste genopladelige høreapparat på markedet - det er også et af verdens første høreapparater med Auracast; en ny teknologi, der gør fremtiden mere “hørevenlig”.  


Se mere