Forestil dig en verden, hvor mennesker med høretab aldrig går glip af en vigtig besked.
Hvor du som høreapparatbruger nemt og hurtigt kan koble dig på alt fra togstationens og lufthavnens højtaleranlæg til lyden fra rundviseren på museet eller underviseren på universitetet.
Og hvis I er flere høreapparatbrugere sammen og vil se en god film, kan I nemt og hurtigt koble jer på det samme fjernsyn og få lyden direkte op i høreapparaterne.
Det er bare nogle af de muligheder, som den nye teknologi Auracast giver høreapparatbrugere. Og det lige så nye Beltone Serene-høreapparat, som du kan prøve i Dansk HøreCenter, er et af de første høreapparater, der allerede nu er klar til Auracast.
Prøv Beltone Serene gratis i 30 dage - bestil en gratis høretest nu
Beltone Serene sidder diskret bag øret og er det mindste genopladelige høreapparat på markedet. Billede: Dansk HøreCenter
Hvad er Auracast?
Auracast er i bund og grund en ny Bluetooth-teknologi, som du - om du er høreapparatbruger eller ej - sikkert allerede kender. Det er Bluetooth, der gør det muligt for dig at koble dit høreapparat eller dine høretelefoner sammen med din telefon, så du for eksempel kan streame telefonopkald, lydbøger, tv, radio og podcast direkte i ørerne.
Auracast er en del af den nye Bluetooth 5.2 standard bedre kendt som Bluetooth Low Energy (LE) Audio – det lyder frygtelig teknisk, men i bund og grund er det en opgradering af Bluetooth, som vi kender det. Forventningen er, at Bluetooth LE Audio bliver den foretrukne audio-standard inden for trådløs kommunikation i elektroniske enheder de næste 20 år.
Allerede fra 2027 vurderer man, at der vil blive solgt tre milliarder Bluetooth LE Audio-enheder om året - herunder høreapparater. Og igen er Beltone Serene på forkant: Det er nemlig designet til Bluetooth LE Audio - og dermed også klar til Auracast.
Læs mere om mulighederne med det helt nye Beltone Serene-høreapparat
"Næste stop er ..." Når Auracast bliver udrullet i offentlige transportmidler, kan du som høreapparatbruger få information direkte i dine høreapparater. Billede: Dansk HøreCenter
Hvor kan man bruge Auracast?
Endnu er Auracast-teknologien i sin spæde start, men man estimerer, at 2,5 millioner lokationer verden rundt vil tilbyde Auracast-muligheder til høreapparatbrugere i 2030. Det kan for eksempel være lufthavne, togstationer, uddannelsesinstitutioner, kirker, museer, teatre og koncertsale.
Kun fantasien sætter grænser for, hvordan Auracast kan give flere og bedre lydoplevelser for mennesker med høretab.
Auracast er især en fordel på steder, hvor der er meget larm og baggrundsstøj, og det derfor kan være ekstra svært at høre - især som høreapparatbruger. Vi kender alle sammen den knitrende og knap forståelige, men yderst vigtige besked fra højtaleren om aflyste tog eller sidste udkald i lufthavnen.
Helt konkret betyder det, at du som høreapparatbruger nemt og hurtigt kan streame lyd direkte i dine høreapparater. På den måde vil Auracast være med til at gøre verden til et mere hørevenligt sted for mennesker med høreapparater.
Oplev fremtidens høreapparat
- bestil en gratis høretest og prøv Beltone Serene i 30 dage