Artikel

Gode apps til dig med nedsat hørelse

Det kan være svært at leve med nedsat hørelse. Ofte sker høretabet gradvist gennem livet, så mange ikke lægger mærke til det. I stedet oplever de koncentrationsbesvær, irritation over at folk omkring dem mumler og træthed. Samtaler på tomandshånd kan være til at overkomme, men middagssamtaler eller mødesituationer kan være svære at følge med i.

Hvis du eller en af dine nærmeste oplever symptomer, anbefaler vi at få taget en høretest. Apps kan være en god hjælp og måske indlede en samtale om høretab, men de kan aldrig erstatte den hjælp og øgede livskvalitet, som et moderne høreapparat kan give. Du kan finde tid til en gratis samtale hos en hørespecialist her.

Apps hjælper svagthørende

Et høreapparat er den foretrukne løsning, hvis du har nedsat hørelse. Men der er et væld af forskellige apps til din smartphone, der kan hjælpe med at gøre livet med nedsat hørelse lettere. Vi gennemgår et lille udsnit af dem og giver råd til, hvordan de kan hjælpe dig, eller en du holder af.

Google Live Transcribe

Google Live Transcribe er en app, der hjælper dig med at transskribere samtaler, mens de foregår. Det gør det lettere for svagthørende at følge med i samtalen, og de kan sågar også byde ind løbende på tekst. App’en er helt gratis og tilgængelig for alle, der har en smartphone med styresystemet Android. Indtil videre må folk med en iPhone væbne sig med tålmodighed, da der ikke er en iOS-udgave tilgængelig på nuværende tidspunkt. Hent app’en her.

Shazam

Elsker du musik, men har du svært ved at høre, hvad der bliver spillet, eller måske bare svært ved at huske sangtitlen? Så kan du bruge Shazam, som med ét tryk lytter og finder ud af, hvilken sang der spiller, der hvor du er. Shazam viser også sangtekster, så det bliver lettere at involvere dig og synge med. Start festen ved at downloade app’en her.

Videoopkald fra telefonen

Hører du eller din pårørende dårligt, kan det være en hjælp med video-opkald fra din smartphone. Her kan mimik, fagter og dine mundbevægelser hjælpe den svagthørende til bedre at forstå, hvad der bliver sagt. Brug også videoopkald, når børnebørnene er på ferie og du gerne vil dele nogle af de spændende oplevelser med dem.

Der er mange forskellige muligheder og apps til video-opkald, men den indbyggede Facetime i iPhone er oplagt at bruge. Hvis du eller den du ringer til, ikke har en iPhone, så er Skype et godt valg. Begge apps er gratis og gennemtestede valg, men kræver selvfølgelig forbindelse til internettet.

Download Skype ved at klikke her og find mere information om Facetime ved at klikke her.

Rogervoice

Hvis det er svært at høre, hvad der bliver sagt i telefonen, kan Rogervoice hjælpe. Opkaldet går igennem til en slags telefonsvarer og bliver herefter transskriberet og sendt på en sms til den svagthørende – alt sammen på et øjeblik. Det gør det lettere for folk med svag eller nedsat hørelse at kommunikere. Download app’en her.

Har du mistanke om, at du har nedsat hørelse?

Har du mistanke om, at du, eller en du kender, har nedsat hørelse, så kan du prøve en gratis online høretest her.
Vi anbefaler, at du altid henvender dig til et professionelt hørecenter, hvis du, eller en du holder af, viser tegn på nedsat hørelse. Apps kan være sjove og hjælpsomme, men de kan endnu ikke erstatte høreapparater og er som regel mindre diskrete. Find tid til en gratis, uforpligtende høreundersøgelse her.

Kilder: Googleblog, Tech til alle

 


Vil du vide mere?

God livskvalitet hænger sammen med god hørelse. Du kan gøre meget selv. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få tips, råd og spændende historier direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig i bunden af nyhedsbrevet.


Kender du en, der også kunne have glæde af at læse denne artikel, så del endelig
knapperne til formålet finder du herunder:

10 fantastiske fordele ved at få tjekket din hørelse

12 september 2024

Overvejer du at få undersøgt din hørelse, men får det bare ikke gjort? Eller kender du en, der går rundt med et ubehandlet høretab? Så læs vores 10 bedste argumenter for at få tjekket hørelsen.  


Se mere