Viden om hørelse

Beskyt din hørelse

Risikoen for høretab stiger med alderen, men rent faktisk mister vi hørelsen langt tidligere i dag, end vi gjorde blot 30 år siden. Sygdomme, trafikstøj, maskinstøj, høj musik, m.m. er elementer, som kan være med til at forårsage et høretab – uanset din alder.

Det er umuligt helt at undgå eksponering af støj i vores travle verden. Uanset om det er byggestøj, biltrafik eller høj musik til en koncert. Derfor er det ekstra vigtigt at huske at passe på sin og andres hørelse.

1. Brug støjreducerende høretelefoner

Aldrig har vi hørt så meget musik, som vi gør i dag, og ofte foregår det via vores smartphones. Musikken er skøn, men ofte er den meget høj, og dette øger risikoen for høreskader.

Lytter du til høj musik i mere end en time, enten gennem små headsets eller via høretelefoner, er der risiko for, at hørelsen tager skade, hvis lyden er over 85 decibel, svarende til bip-lyden fra en mikroovn.

For at undgå høreskader, er den mest effektive måde ifølge WHO at bære støjreducerende hovedtelefoner, som blokerer for baggrundsstøj. Hovedtelefonerne er forsynet med små mikrofoner, som opfanger den omgivende støj. En processor analyserer støjen og skaber en såkaldt negativ kopi af lyden. Resultatet er, at de to lydkilder mere eller mindre udligner hinanden.

Den teknologi er beregnet til at lukke af for monotone baggrundslyde som motorstøj, vindstøj eller larm fra hjul mod asfalt. Pludselige eller afvigende lyde vil stadig gå igennem.

2. Brug ørepropper til koncert og i haven

Du kan også selv kontrollere, hvor meget du udsættes for støj. Det er fx en god idé at tage ørepropper i, når du er til koncert eller ser en film, der har et højt lydniveau. Det er også en god idé at bære ørepropper, mens du bruger støjende husholdningsapparater som fx bladblæsere.

Der var ikke den der dumme og irriterende osteklokke, som der plejer at være – nogle gange i op til flere dage efter koncerter. Jeg går ALDRIG til koncert uden mine nye høreværn igen, men der er desværre ikke mange, der kender til muligheden.

3. Brug høreværn på jagt eller i støjende omgivelser

Er du udsat for pludselige, høje lyde – fx skud under jagt – eller konstant støj over længere tid i forbindelse med arbejde, kan du bruge et høreværn. Personer, der arbejder i støjende omgivelser, bør bede deres arbejdsgivere om at få professionelle, formstøbte høreværn.

Beskyt din hørelse med et høreværn Din hørelse er i trygge hænder hos os. Bestil tid til at få et aftryk til formstøbte høreværn. Bestil tid til aftryk

Vil du vide mere om hørelse og høretab?

Hos Dansk HøreCenter er vores specialister altid opdateret med den nyeste viden om hørelse, høretab og ikke mindst behandlingsmuligheder. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os, så vi kan bestille en tid til dig i din lokale afdeling.