Artikel

Har jeg nedsat hørelse, eller hører jeg bare dårligt?

Det kan være svært at vurdere, hvornår ”selektiv hørelse”, forstyrrende baggrundsstøj og nødvendigheden af høj volumen på musik og TV kan betegnes som høretab. Høretab er nemlig ikke ens for alle, da symptomerne og graden af høretab varierer fra person til person.

 

Mister du de høje toner?

Den mest almindelige type høretab gør det svært at høre høje lyde, mens lave lyde som vokaler nogle gange kan være lige så tydelige, som hvis man har normal hørelse. Med et høretab af denne type kan specielt konsonanter og kvinde- og barnestemmer være svære at tyde, mens vokaler og dybere stemmer er nemmere at høre. Lyden af vokalerne kan give indtryk af, at der er nogen, der taler, men uden konsonanterne er det en udfordring at forstå meningen.

Tegn på høretab

Hvis du oplever nogle af følgende situationer i din hverdag, kan det måske være tegn på, at du lever med nedsat hørelse.

  • Du oplever problemer med at følge med i samtaler, selv når der er forholdsvis stille, men specielt hvis der er baggrundsstøj.
  • Du oplever problemer med at tale i telefon.
  • Du oplever problemer med at forstå dit yndlingsprogram i TV, selv når du skruer helt op for lyden.
  • Du har svært ved at forstå lysere stemmer.
  • Du har svært ved at nyde musik, fordi det lyder forvrænget.
  • Du føler dig træt og udmattet efter at have været til for eksempel middagsarrangementer, koncerter eller andre steder, hvor du har lyttet længe.
  • Du synes, andre mumler hele tiden.
  • Du tager dig selv i bare at smile og nikke under en samtale, fordi du ikke kan følge med.

I nogle tilfælde kan det være så svært at følge med i samtaler, at man måske helt trækker sig fra sociale sammenhænge eller steder med baggrundsstøj. Det behøver man ikke leve med!

Hvad kan jeg gøre ved høretab?

Hvis du oplever nogle af situationerne på listen, er det en god idé at få taget en høretest, der kan fortælle, om et høreapparat kan hjælpe dig. Et høreapparat kan hjælpe med at forstærke høje lyde uden også at forstærke lave lyde. Man vil derfor kunne mærke en forbedring med at forstå tale og måske høre lyde, man længe havde glemt eksisterede. Bestil tid til en gratis høretest nær dig her.

Kilde: Healthy Hearing

 


Vil du vide mere?

God livskvalitet hænger sammen med god hørelse. Du kan gøre meget selv. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få tips, råd og spændende historier direkte i din indbakke. Du kan til enhver tid afmelde dig i bunden af nyhedsbrevet.


Kender du en, der også kunne have glæde af at læse denne artikel, så del endelig
knapperne til formålet finder du herunder:

Oplev en verden af lyd med Auracast

20 marts 2024

Det helt nye Beltone Serene er ikke bare det mindste genopladelige høreapparat på markedet - det er også et af verdens første høreapparater med Auracast; en ny teknologi, der gør fremtiden mere “hørevenlig”.  


Se mere